Historien om Kaj Munks Præstegård
Kaj Munks Præstegård er oprindeligt en herregård, som kan spores helt tilbage til 1300-tallet. I 1626 bliver den til Vedersø Præstegård og i 2011 til Kaj Munks Præstegård. Her levede og digtede Kaj Munk fra 1924 og til sin død i 1944.
En gammel herregård..
Oprindeligt lå herregården Aabjerg, hvor Kaj Munks Præstegård ligger i dag. Fra et bandsbrev skrevet i 1350, ved vi, at ridderen Lago Rød dengang var ejer af herregården. Vi skal dog små 300 år længere frem i historien, før herregården Aabjerg bliver til Vedersø Præstegård.
..bliver til præstegård
I 1626 overtog herremanden, Jens Juul, den oprindelige præstegård, som lå øst for kirken og lagde den ind under sin nybyggede herregård Ny Aabjerg og gjorde dermed Gl. Aabjerg til Vedersø Præstegård, hvilket den har været fra 1626 til 1944. Præstegårdens hovedbygning brændte i 1881. Mange af de gamle kirkebøger blev også flammernes bytte. I gårdens vestfløj er indrettet en lejlighed til forpagterbolig.
Kaj Munk på Vedersø Præstegård
I 1924 er Kaj Munk færdig med teologistudiet, og søger embedet som præst i Vedersø. Resten af sit liv lever han i Vedersø med præstegården som bærende ramme om livet med konen Lise, deres børn, præsteembedet og digtningen. Kaj Munk satte sit præg på præstegården ved bl.a. at indrette sit arbejdsværelse “Stærekassen” på loftet, hvor han digtede og skrev.
Parken ved Kaj Munks Præstegård
Den smukke park ved Kaj Munks Præstegård gemmer på sin egen historie. Beplantningen er begyndt i starten af 1800-tallet og siden da, har hver ny præst efterladt sit personlige præg. Parken består især af frodige løvtræer, som trods det barske vestjyske vejr vokser rigt.
Kaj Munk har også sat sit præg på parken med den blå anemone, som han hentede fra sin hjemstavn på Lolland. Han fik også etableret en kanal, så kan kunne sejle direkte fra haven og ud på Nørresø. Flaghøjen er blevet til af det overskydende jord fra kanalgravningen.
