Lige for tiden graver arkæologer fra Ringkøbing-Skjern Museum og ArkæologiVestjylland (ArkVest) ved Søndervig transformatorstationen. Arkæologerne har været i gang siden i vinters, og i den periode har de fundet spor fra Danmarks fortid, helt tilbage fra bondestenalderen og frem til i dag.
Arkæologer og amatører har gravet
I mulden ved transformatorstationen er der indtil videre fremkommet fund fra bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen, vikingetiden, middelalderen og helt frem til i dag! Flere tusinde års historie har bare ventet på, at arkæolgerne kom og fandt det igen. Det har dog ikke kun været arkæologerne fra ArkVest, der har gravet fortiden frem. Også amatørarkæologer havde heldet med sig, da der var Fortidsmindedag på stedet den 22. april. Denne dag blev der nemlig fundet en urnesfibel, et dragtssmykke fra vikingetiden.
Fra bondestenalderhuse til moderne bondegårde
Der har næsten altid levet mennesker på Holmsland, hvilket blev tydeliggjort, da arkæologerne fandt et par midtsulehuse fra sidste del af bondestenalder eller ældre bronzealder. I det ene midtsulehus fandt arkæologerne et flintsegl, der er blevet brugt til at høste korn med. Arkæolog Line Lerke fortæller, at dette gør fundet helt specielt, da det er fundet i kontekst. “Seglet er tydeligvis godt brugt, og er af samme grund nok blevet smidt i huset som affald” forklarer hun. Seglet er et eksempel på et af de redskaber, som man begyndte at anvende i landbruget i bondestenalderen, og netop dette segl er fra sidste del af bondestenalderen eller ældre bronzestenalder - det er altså ca. 4000 år gammelt!
Nye metoder bruges til at finde fortiden
Det er ikke kun skovl og graveske, der bruges, når fortiden findes frem. Faktisk bruger arkæologerne en hel del nye metoder. De flyver eksempelvis med drone, hvor dronebillederne kan bruges til at dokumentere udgravningsfeltet. Luftfotoene viser blandt andet hvor der er stolpehuller fra de mange huse, som kan ses i den lyse undergrund. Ikke nok med det, så har arkæolgerne også lavet 3D-modeller af nogle af deres fund. Særligt et lerkar fra ældre romersk jernalder har fået en del opmærksomhed. Lerkarret blev fundet i et jernalderhus og var næsten helt intakt, men manglede dog bunden. At bunden manglede var der en helt speciel grund til, da lerkarret var gravet ned inde i huset i et lille hul, med bunden i vejret! “Vi ved endnu ikke, hvorfor man har gravet lerkarret ned på denne måde, men vi har gravet hele karret med dets indhold op, så vi kan foretage en analyse af karret og indholdet. Måske giver det os svar på, hvorfor det blev gravet ned på denne måde for omtrent totusind år siden” siger Line Lerke.
Se 3D-modellen her.
Det sensationelle i det usensationelle
Der er ikke noget sensationelt i udgravningerne på Holmsland. Faktisk er det “bare” hverdagsting, der graves frem, men måske er det netop det, der er det vigtige for stedets historie. For det er fund fra hverdagen for tusinder år siden og helt frem til i dag. Udgravningerne viser, hvordan livet har været på dette sted siden stenalderen. Det viser, hvordan jernalderens mennesker har gravet brønde, hvordan der er bygget huse gennem oldtiden, hvordan man har udvundet jern i jernudvindingsovne og meget mere. Fundene fortæller også om et område med skove og moser, der så helt anderledes ud end det nutidige Holmslands åbne, vindblæste vidder. Det fortæller også, at landskabet var fordelagtigt at bosætte sig i, fordi man her boede tæt ved både saltvand, brakvand og ferskvand. Det kan i hvert fald konstateres, at mennesket har valgt at blive boende på Holmsland til den dag i dag, hvor hverdagen fortsætter sin trummerum.
