Køb billetter online til din næste oplevelse i den LEVENDE HISTORIE.
Se kulturminister Rasmus Prehns tale til Palle Eriksen og Per Ole Rindel.
Også Ole Winther, enhedschef for museumsområdet i Kulturministeriets havde kun rosende ord over for de to arkæologer og deres fremragende forskningsarbejde. Han slog også fast, at med overrækkelsen af denne pris, så er det endegyldigt bevist, at forbilledlig forskning ikke kun er noget der hører til i de store universitetsbyer - men at det kan foregå i alle landets kroge.
Sådan omtaler formand for Kulturministeriets Forskningsudvalg Johs. Nørregaard Frandsen det samarbejde der ligger bag bogen: ”Palle Eriksen og Per Ole Rindel har igangsat et helt forbilledligt samarbejde mellem en lang række museer og forskende institutioner. Projektet viser den uvurderlige forskning, der foregår på museerne og i regi af samarbejde mellem museer og universiteter. Ikke mindre end 35 forfattere har bidraget til forskningsværket om jernalderens hulbælter.”
Hulbælter er et nyt ord i det danske sprog og et nyt begreb i den arkæologiske fagterminologi. Hulbælterne er flerdobbelte rækker af huller, som ofte er flere kilometer lange. Hullerne har oprindeligt stået åbne og er anlagt i den tidlige del af jernalderen, dvs. for 2500 år siden. Nogle af hulbælterne har haft en forsvarsmæssig funktion som simple minebælter, mens andre synes at have haft en mere symbolsk betydning.
Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, gives for nyskabende forskning af højeste kvalitet og som anerkendelse af en fremragende forskningsindsats. Prisen uddeles én gang om året. Prisen er indstiftet af Kulturministeriet og navngivet efter Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Vinderne af Julius Bomholt-prisen modtager en medalje i bronze skabt af billedkunstner Morten Stræde.
Palle Eriksen er arkæolog og museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum og ArkVest. Per Ole Rindel er arkæolog og lektor på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. De to arkæologer modtager prisen for bogen, ’Lange linjer i landskabet – Hulbælter fra jernalderen’, der udkom i 2018.
Køb billetter online til din næste oplevelse i den LEVENDE HISTORIE.
Museet følger myndighedernes retninglinjer og tager de nødvendige forholdsregler.
Se hvordan museet forholder sig
![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |