Butik og café
I den gamle fyrmesterbolig er der indrettet en hyggelig butik, her finder i også vores caféudsalg, med mange forskellige indbydende sager.
Butik med retrovarer
I butikken kan I lade jer friste af fede retrovarer, hyggelige souvenirs, nostalgisk brugskunst, skønne, gamle møbler og lækre delikatesser.
Caféudsalg med lidt at spise og noget at varme sig på
I caféen finder I duftende kopper kaffe med lækre stykker kage til.
På en kold dag frister en kop varm chokolade med flødeskum måske mest, mens en dejlig, kold is er at foretrække på en varm dag; caféudsalget tilbyder naturligvis begge dele!
I kan nyde jeres mad i området ved fyrmesterboligen, enten ved bordene udenfor i gårdspladsen med udsigt til fyrtårnet eller i den overdækkede naturskole.
Iskiosk med gammeldags isvafler
I juli og august er den lille iskiosk ved parkeringspladsen åben. Her kan I købe gammeldags isvafler, hotdogs, kolde drikke og meget mere.
Legeplads med svævebane og hvalskelet
Den store naturlegeplads er inspireret af omgivelserne og historien ved Lyngvig Fyr, her kan børn og barnlige sjæle blandt andet klatre på et hvalskelet og lade sig redde i land på svævebanen.
Ringkøbing-Skjern Museum følger myndighedernes retningslinjer og tager selvfølgelig de nødvendige forholdsregler for at forhindre smittespredning.