![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |
I udkanten af det område de skulle udgrave, der var der noget, noget de ikke havde regnet med at finde: en cirkel. Cirklen var resterne af et såkaldt “woodhenge” altså en pendant til det engelske Stonehenge. Ligesom med Stonehenge kan vi kun gætte på hvad bronzealderens mennesker har brugt deres “woodhenge” til - gudedyrkelse, soldyrkelse, astronomi?
Vi ved dog, at “woodhegnen” målte 30 meter i diameter med cirka to meter mellem hver af de ca. 30 cm. tykke egetræsstolper, der rejste sig højt i landskabet. På toppen har stolperne muligvis været forbundet af tværliggende stolper. Der er altså tale om et markant anlæg, der har kunnet ses vidt omkring – både fra Ringkøbing Fjord og fra landsiden. Der er planer om at genskabe “woodhengen” med et monument, der både formidler områdets historie, ser tilbage og skuer mod fremtiden.
Hvis der er interesse for Danmarks oldtid, er det oplagt at kombinere en tur til Ringkøbing K med et besøg i Dejbjerg Jernalder. I Dejbjerg Jernalder får gæster mulighed for at opleve hvordan jernalderens mennesker levede og se en rekonstrueret jernalderlandsby, ligesom en rekonstruktion af Dejbjergvognen, udstilles her. Dejbjerg Jernalder er også en del af Ringkøbing-Skjern Museum.
Hvis “woodhengen” i Ringkøbing har fanget jeres interesse, kan det være næste ferie skal gå til England? Mastodonten i Wiltshire er modsat “woodhengen” i Ringkøbing ikke fundet - den har jo aldrig været væk. Siden den blev bygget for mere end 4000 år siden, har de store sten domineret området. Og ligesom vores “woodhenge” er Stonehenge stadig en kilde til megen undren - hvorfor er de der?
![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |