![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |
KZ-musik opføres i Kaj Munks stuer
De musikalske værker fremføres nu i en onlinekoncert direkte fra Kaj Munks Præstegård - og alle er inviteret med til en time i eftertænksomhedens og de stærke følelsers tegn.
De musikalske værker, der spilles i livekoncerten, blev enten skrevet i eller opført i koncentrationslejrene.
De fremføres nu i Kaj Munks stuer af Artos Kvartetten og under kunstnerisk ledelse af dirigenten Saul Zaks, der også vil fortælle om værkerne og læse udvalgte digte op undervejs. Kvartetten får følgeskab af mezzosopranen, Natalia Vartanian.
Alle værkerne er komponerede af jødiske- og ikke jødiske komponister, blandt andre Pavel Haas, Ilse Weber, Viktor Ullmann og Gideon Klein. Blandt de udvalgte værker findes nogle, der blev opført med danske fanger blandt de udøvende.
Kaj Munk var, som så mange andre i Europa på den tid, facineret af facismen og nazismen op gennem 1930’erne. Frem til Krystalnatten, hvor tusinder af jødiske butikker blev ødelagt af nazistiske tilhængere, så Munk ‘den stærke mand’ som løsningen på de europæiske landes kriser med arbejdsløshed og fødevaremangel. Med efter den åbenlyse hetz mod de tyske jøder, ændrede Kaj Munk sin holdning. Efter
besættelsen af Danmark talte han Hitler ret imod, og endte med at betale for det med sit liv, da han blev myrdet af tyske håndlangere. Kaj Munks historie minder os om, at selv med livet som indsats, skal vi ikke acceptere undertrykkelsen af befolkningsgrupper.
Musikken komponeret i KZ-lejrene er en påmindelse om, at det var mennesker, der blev udryddet for at skabe et nazistisk Tyskland forbeholdt tyskere af den rette overbevisning. Mennesker - og kunstnere - og deres kunst er en påmindelse for eftertiden om aldrig igen at acceptere et sådant mennskesyn.
Holocaust, jødeforfølgelsen, i Danmark adskiller sig fra flere andre lande. Flertallet af de danske jøder undgik udryddelse, fordi de flygtede fra den nazistiske besættelsesmagt i 1943, da jødeforfølgelserne blev indledt. Langt størstedelen nåede i sikkerhed i Sverige, hvor de forblev resten af krigen. Men omkring 500 blev pågrebet og deporteret til KZ-lejren Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet. Her blev de holdt fanget de følgende 19 måneder, før de blev hentet af De Hvide Busser i foråret 1945 og kørt hjem til Danmark.
Koncerten støttes af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Livekoncert fredag d. 12. februar 2021 kl. 16.00:
Koncerten streames online via link:
Koncerten er gratis og er for alle interesserede.
![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |