![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |
Gå rundt på vikingehavnen og brug din fantasi til at forestille dig, hvordan det har været at leve i vikingehusene for 1000 år siden. Indtag legepladsen som en ægte lille viking. I vinterferien er der også en række sjove aktiviteter for både små og store vikinger. Vær med når der bl.a. laves mad med råvarer som vikingerne anvendte om vinteren, og bag dit eget fladbrød over bål.
De gamle nordiske guder
Religion var en vigtig del af livet i vikingetiden. Træd ned i offerlunden og betragt vikingetidens nordiske guder Odin, Frej, Freja og Thor. Oplev også Skt. Erasmus Kirke som er en trækirke inspireret af fund fra vikingetiden. Måske har du et offer til guderne med et særligt ønske om et godt forår?
Tag med på gådejagt
Med de to gådejagter på Bork Vikingehavn kan I rejse tilbage til vikingetiden og til vikingernes mytologi på egen hånd. Her skal de mindste se om de kan fange den farlige Fenrisulv, mens store børn og voksne kommer på prøve, når de skal løse gudernes gåder!
Praktiske informationer
Se aktuelle priser og åbningstider på Bork Vikingehavn HER.
Adresse: Vikingevej 7, 6893 Hemmet
![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |