Ringkøbing-Skjern Museum har for nyligt været så heldig at få foræret en stridsøkse fra stenalderen. Øksen blev fundet i Attenagre, 4 km sydøst for Ølstrup i 1980’erne af Poul og hans bror Arne, og det er deres far, tidligere gårdejer Richard Borch, der har foræret øksen til museet. Øksen har længe været i museets søgelys, faktisk har museumsinspektør og arkæolog Palle Eriksen kendt til øksen, der nu er en del af museets samling, i næsten 30 år.
Fra fortid til nutid
For at kunne forstå hvad økser som denne har betydet, kan det hjælpe, hvis man forestiller sig livet i stenalderen. Du og de andre stenaldermennesker i det område, der om mange, mange år hedder Ølstrup, lever uden den moderne tilværelses kontrol og komfort. Som værn mod vinterens kulde har I ikke andet end de huse, I selv kan bygge, og det bål, I selv kan tænde. I driver jeres landbrug med de bare næver, og hvert år risikerer I, at tørke eller skybrud truer jeres hele eksistens. Afstande er reelle og må tilbagelægges til fods. Mod sygdomme og alderdom har I næsten intet at stille op. Men i denne verden, hvor menneskets magt er så meget mindre end i senere tider, har I – eller i hvert fald de dygtigste håndværkere blandt jer – magt over naturens hårdeste materiale: Sten. I laver symmetriske, elegante stridskøller med helt cylindriske skafthuller.
Men nu er jeres høvding død. Hvordan skal I nu vise mennesker og guder, at den døde er en mand af betydning. Jo, I begraver ham med hans pragtvåben. Og hvilken symbolik! Stridsøksen repræsenterer en gigantisk værdi, måske tusindvis af mandetimer.
4.500 år senere: Gravhøjen fra stenalderen, engang et imponerende monument, er næsten forsvundet, og som en anden flaskepost fra den fjerne fortid er stridsøksen kommet frem i lyset igen.
En gave til Ringkøbing-Skjern Museum
Den nu 90-årige ejer af stridsøksen, Richard Borch, har besluttet at forære øksen til Ringkøbing-Skjern Museum. Øksen er fra Enkeltgravskulturen (2.800-2.400 f.Kr.), en periode der tidligere - forståeligt nok - blev benævnt Stridsøksekulturen. Arkæolog Palle Eriksen var med ude at hente øksen, og han fortæller: “Museet har mange stridsøkser fra den tid, men ingen så gamle, og i øvrigt er de fleste af museets stridsøkser uden oplysninger om findested, modsat denne”.
Palle Eriksen fortæller endvidere at: “Stridsøksen er fra en grav i en overpløjet gravhøj. Vi har ikke undersøgt højen; men ud fra andre undersøgelser kan vi forestille os, at øksen har tilhørt en mand, der i graven var anbragt liggende på højre side med optrukne knæ og med sin stridsøkse liggende ud for ansigtet, der var vendt mod syd. Måske har han holdt om skaftet til stridsøksen, der symboliserede hans status, og måske skal ligets placering tolkes som var han en øksesvingende rytter, der - skønt død - red videre!”
