Vi ønsker alle at formidle historien videre til børnene. Vi vil også gerne være rigtig gode til det, så både lærer og elever får en god og lærerig oplevelse.
Vi har sammensat et spændende forløb med kultuarvspædagogik for alle. Du lærer praktiske tilgange, samt overvejelser om det der virker for børn. Den nye folkeskolereform fordrer, at eleverne kommer mere ud på museer, arkiver og andre kulturinstitutioner.
Om du har mange års erfaring, eller er nystartet spiller ingen rolle, der vil være noget alle kan tage med hjem og bruge.
Tilmelding senest d. 20. september - begrænset antal pladser. Det er gratis at deltage, hvis du er tilknyttet en kulturhistoriske institution.
Tilmeld dig det spændende seminar - klik her
Se endeligt program - klik her
Praktiske informationer
Bundsbæk Møllegård
Bundsbækvej 25, Dejbjerg
6900 Skjern
Selve seminaret er gratis, men overnatning og forplejning er ikke inkluderet. Fredag aften er FrivillighedsAkademiet vært ved en middag - middagen er gratis, men hvis man tilmelder sig og ikke dukker op, skal man betale kuvertprisen på 200 kr.
Tderligere forplejning kan tilkøbes for 175 kr. eller du kan medbringe egen mad.
Pladserne på seminaret er primært for de frivillige men der er medarbejdere, der er interesseret i at deltage, er det muligt at blive skrevet op til restpladser.
Det er gratis at medbringe campingvogn el.lign. - der er adgang til bad/wc. Museet råder over to hytter med plads til 6 personer i hver.
Prisen er 75 kr. pr. person (medbring selv linned). Send en mail til fri@levendehistorie.dk, hvis det har interesse.
Se yderligere overnatningsmuligheder på www.skjernkulturcenter.dk
FrivillighedsAkademiet
FrivillighedsAkademiet er finansieret af Kulturregion Midt– og Vestjylland og Kulturministeriet samt Region Midtjylland. Ringkøbing-Skjern Museum er sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune akademiets projektejere.
Kulturmidlerne gør det muligt at tilbyde frivillige inden for kulturarven gratis opkvalificerings kurser og ny viden på området.
FrivillighedsSeminarerne er åbne for frivillige tilknyttet museer og kulturarvsinstitutioner fra hele Danmark. FrivillighedsAkademiet har mulighed for at engagere nogle af landets dygtigske undervisere indenfor kulturarv.
Seminarerne giver mulighed for udveksling af erfaringer frivillige imellem.