Når arkæologerne fra ArkæologiVestjylland graver er det ikke altid at de med det samme ved hvad de har fundet, men som denne historie fortæller, kan der ad omveje komme løsninger...
I 2018-19 gravede ArkæologiVestjylland for Energinet det lange tracé, hvor kablet, der skal sende strøm fra havvindmølleparkerne ind i landet, skal etableres. Det gav en lang række spændende resultater og lokaliteter.
Ved Kloster på Holmsland Klit udgravede arkæologerne, ved foden af en bronzealdergravhøj, en lille del af en gravplads fra ældre jernalder. Det er ikke usædvanligt, at man i jernalderen har gravlagt de døde ved foden af, eller delvist i, ældre gravhøje. I yngre bronzealder og den ældste del af jernalderen (førromersk jernalder), er brandgravsskikken enerådende, men i ældre romersk jernalder, tiden lige efter år 0, begynder jordfæstegravskik igen at indfinde sig. Gravpladsen ved foden af gravhøjen lige syd for Kloster er et godt eksempel på, at begge gravskikke er i brug sideløbende.
Lille spejl på urnen der...
Her skal det dog handle om en velbevaret urne, der blev udgravet. Urnen i sig selv var flot og hel, som billedet viser, men ellers ikke usædvanlig. Op ad urnens fod stod imidlertid placeret en jernskive, tilnærmelsesvis cirkulær. Skiven i sig selv er usædvanlig og dens placering er også usædvanlig. I perioden kendes semi-cirkulære jernskiver, kaldet halvmåneknive, hvis funktion i øvrigt ikke er sikkert defineret, men de formodes at være rageknive. Den første tolkning af skiven fra urnen ved Kloster var, at det også måtte være en sådan, om end af en usædvanlig form.
Sikre har arkæologerne Torben Egeberg og Lars Chr. Bentsen dog ikke været, og de har præsenteret urnen for flere af de fremmeste eksperter på den tids grave og udstyr i Danmark, Ulla Lund Hansen, Mogens Bo Henriksen, Rasmus Birch Iversen m.fl. Ingen har set noget tilsvarende, og ingen havde konkrete bud på en identifikation af genstanden. Torben Egeberg var i slutningen af september til et jernalder-seminar, og kom til at tale med Freerk Oldenburger fra Nationalmuseet, og nævnte genstanden for ham. Han svarede uden yderligere betænkelighed, at der måtte være tale om et spejl, importeret i samtiden fra Romeriget.
Røntgenbillede af "spejlet"
Det er overmåde spændende. Kontakten med Romerriget er meget veldokumenteret, men der er blot fire, sikre eksempler på romerske spejle i Danmark, måske et fragment af et femte, ifølge Freerk Oldenburger.
Nu håber arkæologerne selvfølgelig af jernskiven fra Kloster virkelig er et spejl. Men hvordan finder man ud af det, når skiven er gennemkorroderet? Den kan være så korroderet, at der ikke er reelt jern bevaret. Men der er håb. De romerske spejle kendes både af sølv, bronze og i sjældnere tilfælde af jern. Spejlet har man fortinnet, og tin kan poleres så blankt, at man kan spejle sig i det. Derfor er konserveringen i Vejle nu blevet bedt om at undersøge, om der er rester af fortinning bevaret. Der er ligeledes eksempler på, at de romerske spejle har været opbevaret i et etui af træ. Men vi ved ikke om spejlet har været med på ligbålet, og om et eventuelt træetui dermed er brændt inden det kom i graven. Hvis det ikke er tilfældet, kan rester af træ være bevaret i korrosionen, og det undersøger konserveringen også.
Hvis der virkelig er tale om et spejl, er det en meget sjælden genstand, hvor et jernaldermenneske har kunnet se sig selv, hvilket man ellers ikke kunne, udover i en rolig vandoverflade. Vi håber på et positivt svar fra konserveringen – ellers må det blive ved formodningen.
