I anledningen af at Fahl Kro nu er færdigrestaureret efter branden i 2013, så inviteres alle til åbent hus kl. 12-16. Der vil være mulighed for at se den nye udstilling, den nye indretning og nyde en kop kaffe i de hyggelige krostuer.
“Vi har siden branden oplevet mange vise interesse for kroen og dens genopbygning, og de har givet udtryk for at de er glade for at kroen genopbygges. Det vil vi gerne kvittere for ved at give alle gratis adgang til at se den flotte færdigrestaurerede kro”. fortæller museumsdirektør Kim Clausen
Nye faciliteter i gamle rammer...
De gamle og fredede krostuer, hvor kroaftenerne normalt holdes, slap heldigvis intakt fra branden, men kroens andre længer brændte totalt ned i september 2013. Kroen er nu genopbygget, og udvendig fremstår længerne, som de gjorde oprindeligt med store vognporte og små sprossede vinduer. Men går man rundt inde i længerne, vil man kunne se at genopbygnigen har gjort det muligt at gentænke indretningen, så den bedre tilgodeser de behov, der er på kroen i dag. Der er nu bedre faciliteter til entre, toilet og køkken, og der er tilgodeset nemmere opsætning af udstillinger.
Ny udstilling "Fra får til fyrste"
Fahl Kro er samtidig udstillingssted for Bork Vikingehavn, og når kroen atter slår dørenen op, kan gæsterne opleve den nye udstilling "Fra får til fyrste" om vikingernes tekstiler. Udstillingen giver et indblik i vikingernes dragter og tekstile håndværk. Gæsterne kan mærke ulden, se de smukke farver, og opleve flotte rekonstruerende dragter. Gæsterne kan også rejse til Valhal, for de kan lægge sig i graven iført dragt og vikingegenstande - det er helt sikkert en oplevelse ud over det sædvanlige.
Flere kroaftener og frokosteretter på menuen
Der bliver i foråret afholdt flere kroaftener, den første afholdes allerede d. 1. april kl. 19-21, og der er stadig få ledige pladser. Der skal bestille bord inden arrangementet på tlf. 75 28 01 43. Se kalenderen med de øvrige kroaftener her. Har man bare lyst til at stille sulten efter et besøg på museet, så tilbyder Fahl Kro et lille, men lækkert udvalg af frokostretter hver dag..
Påskens arrangementer på Fahl Kro
29. marts: Sæsonåbning med ny udstilling om vikingernes tekstiler
1. april: Kroaften
2. april: Smag den traditionelle “Nikål” og hør hvorfor man skulle have kålsuppe skærtorsdag
6. april: Tag familien med og mal dit eget påskeæg og hør om de gamle påsketraditioner