1.1.2017 · Bork Vikingehavn
Bork Vikingehavn får "udmærkelsescertifikat" af TripAdvisor
TripAdvisor har meddelt Ringkøbing-Skjern Museum, at Bork Vikingehavn er blevet udvalgt som modtager af "Udmærkelsescertifikatet for 2016" på baggrund af de konsekvent gode anmeldelser, det har fået på TripAdvisor.
Bork Vikingehavn er blevet anerkendt for uovertruffen service
Det er med stor glæde at Ringkøbing-Skjern Museum modtager denne positive tilkendegivelse fra flere af de 56.000 gæster, der årligt besøger fyret. TripAdvisors Udmærkelsescertifikat tager højde for kvaliteten og kvantiteten af anmeldelser fra rejsende på TripAdvisor, samt hvor nye de er, over en periode på 12 måneder. Virksomhederne skal opretholde en overordnet TripAdvisor-vurdering på mindst fire ud af fem bobler, have et minimumsantal af anmeldelser og have været registreret på TripAdvisor i mindst 12 måneder for at være kvalificeret.
Mange gode grunde til den fine udmærkelse
Ved Bork Vikingehavn er der flere grunde til de mange gode anmeldelser. Et besøg på vikingehavnen er altid en oplevelse - publikum kommer helt tæt på vikingerne og bliver selv inkluderet i deres hverdag, vikingehavnen er nemlig levende: husfruen bager brød, munken gør kirken klar, krigerne øver sig inden de tager på togt - og alt dette inviterer vikingerne gæsterne til at blive en del af.
Om sommeren summer den gamle havn af liv, der er kriger- og kampdage og vikingemarked, hvor mere end 300 vikinger indtager Bork. Der er aktivitetet for børn og voksne og guidede ture. Der altid mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd, ee smukke rekonstruerede bygninger, der bl.a. tæller et langhus, en indviet kirke og en smedje, viser vikingernes flotte byggestil.
Om TripAdvisor
TripAdvisor er verdens største rejsewebsted, der hjælper rejsende med at planlægge og booke den perfekte rejse. TripAdvisors websteder udgør verdens største rejsefællesskab med 340 mio. unikke besøgende om måneden og over 350 mio. anmeldelser og meninger, som dækker 6,5 mio. indkvarteringssteder, restauranter og seværdigheder. Webstederne drives på 48 markeder verden over.