Nikolaj Fogtman Jensen på 6 år var for nylig på tur med sin farmor til Skjern Å udmunding, og dagen skulle vise sig at blive noget ganske særligt for Nikolaj. Her fandt han nemlig en smuk ravperle fra stenalderen, der er formet som en af stenalderens økser.
Nikolajs farmor, Betty Jensen, har altid været en ivrig amatørarkæolog, og interessen for Danmarks historie ser ud til at have smittet af på sit 6-årige barnebarn. Nikolaj og hans familie læser hver aften i Sigurd Barrets Danmarkshistorie, så han ved allerede en masse om historien i Danmark. Dog havde ingen af dem dog forventet, at de på en af deres udflugt skulle finde et 5.000 år gammelt smykke. Ravperlen er lige over to centimeter lang og tildannet sådan, at den ligner en af stenalderens økser.
Poul Krogh Jørgensen fra Ringkøbing-Skjern Museum/ArkVest er både begejstret og forundret over fundet:
Det er et fantastisk fund, og stammer fra en tid vi i arkæologien kalder jættestuetid. Det er en periode af stenalderen, der er kendetegnet ved, at man byggede store jættestuer, hvor de døde blev placeret efter døden. Hvis vi ser på den perle Nikolaj har fundet, er den meget blank og frisk, det betyder at den har holdt sig frisk i vandet, som den så ud da den blev tildannet for 5.000 år siden. Det er meget sandsynligt, at perlen stammer fra en begravelse eller et offer længere inde i landet og at perlen derfor er flyttet af åen.
Ringkøbing-Skjern Museum vil indsende fundet til Nationalmuseet for at få smykket danefæ-vurderet. Hvis perlen bliver erklæret Danefæ, vil Nikolaj kunne se frem til en dusør for sit flotte fund.
Mere om jættestuer
I yngre stenalder (3.900-1.700 f.kr.), hvor de første bønder begynder at dyrke jorden, begyndte man at opføre store stenbyggede grave, muligvis overdækket af høje. Disse kan stadig ses mange steder i landskabet. Det er i starten af yngre stenalder, kaldet tragtbægerkulturen, at dysser og siden også jættestuer bliver opført (3.900-2.800 f.kr.). Dysser og jættestuer er opbygget af store sten (megalitter), som dækkes af tonstunge sten, der overdækker gravkammeret.
I kammeret gravlægges de døde og der sættes gravgaver ind i kammeret. Kammeret bliver dog genbrugt mange gange, og tit er de blevet brugt gennem hele yngre stenalder.
Hver gang kammeret skulle genbruges til nye begravelser, blev der ryddet op inde i gravkammeret. Gamle gravgaver blev ryddet ud, ligesom knoglerne enten blev fjernet fra kammeret - eller blev flyttet rundt, nogen gange stablet eller ordnet.
Også efter yngre stenalder har gravene en betydning. I nærheden af eller i selve højene kan der være urnebegravelser fra både bronzealder og ældre jernalder (1.700-1 f.kr.). I bronzealder kan store felter med kogestensgruber og -grøfter i nærheden af høje - samt dekorationen med skåltegn på de store dæksten - tyde på, at gravene har indgået i det religiøse liv også i bronzealderen.
