Søndag d. 17. juni afholdt Ringkøbing-Skjern Museum traditionen tro Historisk Dyrskue på Bundsbæk Mølle. 1500 mennesker besøgte dyrskuet for at opleve markedsstemningen.
Dagens program bød på masser af oplevelser. Gæsterne kunne beundre de mange flotte veterantraktorer og alle dyrene, når de i løbet af dagen skulle vises frem i den store dyrskuering, mens dygtige dommere fortalte om hver enkelts historie og karakteristika. De mange frivillige udstillere havde lagt et stort arbejde i at gøre både maskiner og dyr klar til fremvisningen, og det blev for nogle belønnet med ærespræmier. Årets bevaringspris gik til Kaj Østergaard, Ulfborg for sit store arbejde med historisk fjerkræ. Den traditionsrige dyrskuetale blev i år holdt af Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det historiske dyrskue i øjenhøjde
Blandt de mange gæster var Emma, 10 år og Thor, 7 år, der var trukket i historisk tøj og Bjørn, 9 år, der stod klar bag kameralinsen. De var begejstrede, og der blev brugt masser af tid på at sætte sig på traktorerne og lege at de kørte afsted som på oldefars tid, og ikke mindst kæle for de mange dyr. Der blev grinet højt, da en kalv blev ved med at spise Emmas forklæde, og Thor blev overrasket over, hvor bløde hestens muler var. Bjørn, der oplevede dyrskuet gennem sin kameralinse, var travlt optaget af fange et glimt af den levende historie. Bamsedyrskuet var også et højdepunkt, for alle børn kunne medbringe deres yndlingsbamse og deltage i deres helt eget dyrskue. Emma, Thor og Bjørn havde en sjov og anderledes dag, og da da de blev spurgt, hvad det bedst ved dyrskuet havde været, var svaret klart: Dyrene! De gamle traktorer - nå ja, og kaninerne… de er SÅ søde…
Se Bjørns billeder fra det historiske dyrskue
Ikke kun nostalgi
Det er nemt at betragte det historiske dyrskue, som blot den rene nostalgi, og det er også en dag, der vækker minder for mange af gæsterne og giver ny oplevelser for andre. Men Ringkøbing-Skjern Museums historiske dyrskue også et vigtigt udstillingsvindue for det store arbejde, en række mennesker gør for at bevare de gamle danske husdyrracer. Med bevaringen af de gamle husdyrracer bevarer vi en genarv - altså en levende kulturarv. Hvem ved om fremtidens udfordringer vil kunne have gavn af de historiske dyreracers gener. Måske vil vi få brug for mere robuste dyr til at udføre naturplejeopgaver i landskabet, hvor de forædlede husdyrracer vil komme til kort? Måske kan fremtidens sygdomme og ressourcemangel afhjælpes med gener fra vores forfædres husdyr?
