Historien om Gåsemandens Gård
Gåsemandens Gård er et fredet husmandssted fra 1789. Stedet er karakteristisk for de små husmandssteder, der opstod ved randen af heden i forbindelse med hedeopdyrkningen. Gården har ved et tilfælde stået næsten uændret i de sidste 100 år.
Gåsemandens Gård vokser til at være en firelænget gård - som den er det i dag. Stuehuset ligger mod syd, tørvehus og køreport mod øst, lade mod nord og stald med pumpe mod vest. I starten af 1900-tallet bliver Gåsemandens Gård igen udvidet. Her bygger den daværende gårdejer en ny lade og udvider kostalden.
Omkring 1950 overtager Sigfred Christensen gården fra sine forældre, og det er efter ham, at gården får sit navn - Gåsemandens Gård. Han lever nemlig af at opdrætte og sælge gæs. Herudover sælger han vildt, restaurerer gamle møbler, som han videresælger og han forhandler reservedele til trehjulede BMW’ere. Gåsemandens Gård er nu tilbageført så den ser ud, som da Gåsemanden var barn på gården i 1930’erne.