Asatro og kristendom
Vikingetiden er præget af to forskellige trosretninger. Vikingerne troede oprindeligt på de gamle nordiske guder med Odin i spidsen og guder som Thor, Freja og Frej under sig. Da Harald Blåtand i år 960 indfører kristendommen, skifter troen langsomt. Asatroen og kristendommen har sandsynligvis eksisteret ved siden af hinanden i en periode, da kristendommen i starten var kongens religion, og så først senere blev hvermandseje.
Religion var en meget vigtig del af livet i vikingetiden. En af de vigtigste opgaver for en vikingehøvding var at opretholde et godt forhold til guderne, så de kunne sikre samfundet fred og frugtbarhed. På Bork Vikingehavn har vi både en offerplads til ære for de gamle guder, og en trækirke som symboliserer kristendommen.
Offerpladsen
Offerpladsen viser en vigtig side af vikingetidens liv, sådan som det er beskrevet i de islandske sagaer. Pladsen består af en blotsten, omkranset af figurer af de vigtigste af vikingernes oprindelige guder: Odin, Frej, Freja og Thor.
Den største af de 4 hedenske højtider var vårblot til ære for Frej. Han var markens og husdyrenes frugtbarhedsgud. Symbolet på Frej er derfor en fallosfigur. Ved vårblot blev der kun ofret handyr: en hane, en hanhund, en vædder, en orne, en tyr, en hingst og en mand - 7 i alt. Offerdyret skulle lægges på blotstenen og have halspulsåren skåret over, så stenen blev vædet. Derefter blev offeret hængt på helligstedet.
De øvrige højtider var midsommerblot, høstblot og jul, hvor man ved vintersolhverv fejrede solens genkomst. Ravne og ulve blev tiltrukket af offerpladsen, og er derfor tæt knyttet til Odin. Han blev også kaldt “Den enøjede Gud”, og var den øverste af alle guder. Odin var dødsgud, for det var ham, der afgjorde, hvem der sejrede, og hvem der faldt på “Ærens mark”. De faldne blev derefter forfremmet til Odins egen hird (Einherjerne) i Valhal.
Trækirken - Skt. Erasmus Kirke
I foråret 2010 færdiggjorde Bork Vikingehavn opførelsen af en trækirke, der har fået navnet Skt. Erasmus Kirke. Kirken er en kopi af de kristne kirker, der for omkring 1.000 år siden blev opført ved markedspladser og stormænds gårde, endnu mens asatroen stadig var dominerende. De første kirker blev sandsynligvis bygget af vikingetidens høvdinge.
Kirkens rekonstruktion er især baseret på fund af stolpehuller fra en trækirke under den vestjyske stenkirke i Vorgod nord for Skjern. Andre arkæologiske udgravninger af trækirketomter i Jylland indgår også i den grundplan, der er fundamentet for rekonstruktionsarbejdet.
Som trædesten foran døren er en kopi af en runesten, som i dag kan ses indmuret i Hanning kirke, nord for Skjern. Brugen af en runesten som trædesten er kendt fra flere jyske kirker. Det særlige ved denne runesten er afbildningen af en hammer - Thors hammer. Selve indskriften blev dog først udført, da kristningen var kommet til Vestjylland.
I kirken hænger en rekonstruktion af Åby krucifikset, der viser en sejrende Kristus med åbne øjne og kongekrone på hovedet. Der er kun nagler gennem hans hænder, mens fødderne er placeret ved siden af hinanden og hviler på en lille skammel. Et krucifiks med denne fremstilling af Kristus betegnes som et romansk krucifiks, og symboliserer Kristus’ sejr over døden og det onde. Det originale krucifiks er fremstillet omkring 1050-1100 og stammer fra Åby kirke ved Århus. I dag opbevares krucifikset på Nationalmuseet.
Læs mere om kirken.
Lej vikingekirken
Har du lyst til at blive gift mellem vikinger på den vestjyske hede? Ønsker du en anderledes dåb for dit barn? Læs mere her.
