![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |
Mads Lunde fotograferet sammen med sin anden hustru Else
Otto Fritz Moe var sognepræst i Skjern 1885-1901. I ham fik Skjern en stærk og helhjertet fortaler for den indre mission netop i de år, hvor byens vækst tog fart. Omkring ham opstod en gruppe af engagerede unge håndværkere og handelsmænd, der ikke alene blev toneangivende i byens religiøse liv, men som også blev Skjerns førende forretningsfolk i årtier. Flere steder i den lokalhistoriske litteratur oplyses det, at farver A.C. Nielsen ligefrem græd af glæde over pastor Moes forkyndelse.
Brevvægt i glas med indlagt portræt af pastor Moe
I 1891 skrev Mads Lunde Sørensen et læserbrev i Ringkjøbing Amts Avis, hvor han blandt andet beskyldte pastor Moe for at ”skamflække” menigheden. Det var for meget for præsten, der stævnede sognerådsformanden for æresfornærmelser. Nu fulgte flere års retssag, hvor Lunde vandt ved herredsretten, men Moe vandt ved appellen til landsretten. Sagens mange papirer er et uforsonligt morrads af beskyldninger og modbeskyldninger. Det fremgår blandt andet, at præsten i 1887 nægtede at modtage sognerådsformanden som gæst i præstegården. Noget sådant var helt uhørt i 1800-tallets anden halvdel, hvor den lokale administration over lange stræk netop foregik i samarbejde mellem præst og sogneråd.
Ved Otto Fritz Moes 70-års fødselsdag i 1916 skrev Skjern Dagblad:
"Pastor Moe lod alle Dage Basunen give en tydelig Lyd, og han var stedse en uforfærdet Mand og tro imod den Herre, han tjener den Dag i Dag, og hvis Ære altid laa ham paa Sinde. Og Gud har brugt ham til at slaa til Lyd, saa det gav Genlyd viden om paa disse Egne. Saare mange forargedes - og ogsaa ad den Omvej kom mange til Troen"
Her er noget vanskeligt håndgribeligt på spil lige under det personlige og det religiøse. Den indremissionske forkyndelse blev et stærkt fællesskab, der tilbød den nye bys borgere normer, sammenhold og identitet. Men hvor der opstår fællesskaber, opstår der også modsætningsforhold. Mads Lunde Sørensen var sikkert ikke den eneste, der ikke fandt sig til rette i det nye fællesskab.
Siden gik det mindre dramatisk for sig i Skjern. Noget så tilspidset som en injuriesag mellem præst og sognerådsformand så man ikke siden. De dramatiske modsætninger hørte til den første tid uden normer og hierarkier.
Det er ikke hensigten med denne lille tekst at reducere Indre Mission og de andre vækkelsers arbejde til magtkamp og konflikt. De kristelige vækkelser var og er naturligvis først og fremmest religiøse fællesskaber. Men man skal have blik for, at de ofte samtidig er noget mere.
![]() |
Ringkøbing-Skjern Museum |