Skjern og de religiøse vækkelser
Skjern er et religiøst hotspot. Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission, Valgmenighed eller ingen af delene? Det var et valg, alle måtte træffe, da den unge by voksede frem for 150-100 år siden.
Egentlig er det en fantastisk tanke, at både 1720’ernes pietisme, 1770’ernes herrnhutiske strømning og 1840’ernes første begyndelse til de folkelige vækkelser fandt grobund i det ensomt beliggende Skjern –eller er det? Den nord-syd-gående trafik snævrede sammen her ved åen, hvor kongen fra ældgammel tid havde sit slot og sin bro. Bønder fra et stort område mødtes til sommerens høslæt i engene. Åndelige impulser fra nær og fjern nåede til Skjern.
Da byen voksede op fra næsten ingenting til et par tusinde sjæle, blev religionen vigtigere end nogensinde. Først kom Luthersk Mission, der etablerede sig sammen med de første nye byboere, og som havde missionshus allerede fra 1873. Intern uenighed førte til deling og til oprettelse af Evangelisk Luthersk Mission i 1891. Så var der to missionshuse. I 1890’erne var der vældig oprustning i Indre Mission, der byggede missionshus i 1888 og siden udvidede mange gange. Og så var der endda også plads til en grundtvigsk valgmenighed fra 1923.
Hvor vidtrækkende var vækkelsernes betydning? I den lokale historieskrivning kan man mange steder møde den opfattelse, at de rakte langt ud over det åndelige. Vækkelserne havde også betydning for økonomi og for social omgang. Vækkelserne gav regler, rammer og identitet til en by, der ikke havde traditioner eller historie at falde tilbage på. Denne forklaring er besnærende. Den første generation af byboere – indvandrere fra nær og fjern som de var – har haft brug for holdepunkter og moralsk pejling.
Men hvordan undersøger man, om det er rigtigt? Her kommer et forsøg: Som en delundersøgelse i Ringkøbing-Skjern Museums igangværende phd-projekt ”Købstaden og den unge by” har museumsinspektør Christian Ringskou kortlagt forbindelserne mellem de førende borgere i Skjern i årtierne omkring 1900. I de følgende grafer repræsenterer hver cirkel en person. Cirklernes størrelse afgøres af, hvor mange (forbindelser) streger, der går fra personen til en anden person. Materialet er kørt igennem et computerprogram, der minimerer stregernes længde, hvilket resulterer i, at personer med mange kontakter bliver ”naboer”. Desuden er hver person farvelagt efter et i forvejen kendt tilhørsforhold til den ene eller den anden religiøse vækkelse:
Download grafen som pdf
Det første netværk er en gengivelse af relationer i forbindelse med fadderskaber ved dåb og forlovere ved bryllupper. Her er tale om religiøse ceremonier, og det vil ikke undre, at flere tydeligt afgrænsede grupperinger træder frem. De orange cirkler til venstre er den indremissionske kreds, de blå til højre er grundtvigianerne.
Download grafen som pdf
Det andet er et netværk, der viser en række udvalgte økonomiske forbindelser såsom fælles sæde i repræsentantskab i bank eller sparekasse, kompagnoner i forretning, overtagelse af virksomhed og salg af jord. Her er billedet langt mindre klart. Farvekoder for forskellige religiøse tilhørsforhold optræder på kryds og tværs.
Med andre ord: Der var grænser for de religiøse vækkelsers betydning. Man kunne godt lave forretninger med hinanden på tværs. Religionen var vigtig i det unge Skjern (og det er den for resten endnu). Som dette lille skrab i overfladen af en større historisk netværksanalyse viser, var vækkelserne imidlertid ikke så skarpe, at man ikke også kunne arbejde sammen og f.eks. gøre forretninger på tværs af Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission, grundtvigianere, socialdemokrater og folk som holdt sig helt ude af vækkelserne.
