Smitsomme sygdomme i deja-vu
Mens Ringkøbing-Skjern Museum ligger næsten stille under Coronakrisen, er museumsinspektør Christian Ringskou en af de få, der kan arbejde videre for fuld kraft. I perioden 2018-21 arbejder han med phd-projektet ”Ringkøbing og Skjern – købstaden og den nye by”. Christian har sendt os følgende Corona-historie fra sin hjemmearbejdsplads:
Omgivet af hjemsendte skolebørn prøver jeg på at koncentrere mig om en gennemgang af Ringkøbings kirkebøger for at undersøge hvem, der stod fadder for hvilke børn, og hvem, der var forlovere ved hvilke bryllupper. Det er vigtigt. Og det er ikke vigtigt. Vigtigt, fordi det skal give mig en del af den viden, jeg skal bruge for at afdække økonomiske, sociale og kulturelle strukturer i den lille bys førende kredse i perioden 1880-1920. Ikke vigtigt, fordi det er svært at koncentrere sig om forskningens problemformuleringer i elfenbenstårnet, når så store nye problemer tårner sig op – og hvem kan så fortænke mig i at få øje på et aktuelt perspektiv?
Kirkebogens lister over bryllupper har oplysninger om år og dato, om gommene og brudenes navne, alder og bestilling, og om forloverne. Men der er en ting mere. Ved hver eneste vestjyde, der gik til alteret i Ringkøbing Kirke sammen med sin udkårne, gives også denne lille information: Vaccineret den og den dato af den og den læge. Vi tager et eksempel:
Den 8. juni 1876 – en dejlig lys forsommerdag hvor ingen tænkte på Covid-19 – blev Sidsel Kristensen på 21 ¼ år (meget præcist må man sige) gift med den 30-årige toldkarl (han var altså ikke troldkarl, han arbejdede bare ved toldvæsenet) ungkarl Niels Cecilius Petersen. Forloverne var gæstgiver i Ringkøbing Jens Pedersen og husmand i Hee Christen Hansen. Sidsel var, ”vacc 12. Juli 1855 af Blicher” (Jens Peter Blicher, der var distriktslæge i Ringkøbing 1843-56).
Mit leksikon fortæller, at ”vaccination” kommer af det latinske ord for ko ”vacca”. Metoden med at indgive en sygdom i manipuleret eller svækket form for at forberede immunforsvaret på det rigtige angreb blev nemlig opfundet med køer som mellemstation. Mens mennesker angribes af kopper får kvæg de beslægtede kokopper. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at mennesker, der omgås meget med syge køer, kan få kokopper. Sådanne personer er immune, når epidemier af rigtige kopper rammer. Og hokus pokus, nu mangler vi bare systematik og en stærk stat. Mod slutningen af 1700-tallet blev koppevaccinationen udviklet og forfinet, og i 1810 blev der indført tvungen kokoppevaccination af alle børn i Danmark. Men hvordan skulle man nu sikre, at alle virkelig fik behandlingen. Jo, man kunne jo f.eks. kræve, at præsterne skulle se en kokoppeindpodningsattest før de måtte gifte de unge (og nogle gange ikke helt så unge) mennesker. Det er altså det, der er på spil i Ringkøbings gamle kirkebog.
Vi har mange kokoppeindpodningsattester i Ringkøbing-Skjern Museums samlinger, og vi har også gode billeder af flere af dem. Vi skal imidlertid bruge den med doktor Erik Holsts underskrift. Den har vi kun i helt elendig kvalitet. Under normale omstændigheder ville jeg hente den frem og lave en ny scanning, men nu for tiden siger statsministeren, at jeg skal blive hjemme, så i en højere sags tjeneste tager vi det rystede billede – læseren vil hilse det velkomment som dagens lille bidrag til at bryde smittekæderne:
Så mens vi venter på vaccinationen mod Covid-19 kan vi jo glæde os over, at koppevaccinationen virkede. I dag bærer mange et lille ar på den ene skulder, men ikke de yngre generationer. Sygdommen blev erklæret udryddet i 1980.
En Vaccination. Maleri af Anna Ancher fra 1899. Foto: Skagens Museum, Public Domain
Men indtil videre har vi jo ingen Coronavaccine, så vi må klare os med en mere primitiv metode. Her kommer doktor Holst fra før ind i historien. Erik Begtrup Holst tog sin medicinske eksamen i 1854. Herefter virkede han i Korsør, hvor han under en alvorlig koleraepidemi lod de syge isolere. Bagefter skrev han en afhandling om sin fremgangsmåde, der var stik imod autoriteternes anbefalinger, men som siden blev god latin. Afhandlingen skaffede den unge læge et ridderkors og den fornemme stilling som fysikus, dvs. amtslæge, i Ringkøbing Amt. Fra 1858 til hans død i 1907 var han en central figur i Ringkøbings borgerskab med mange hverv i foreninger og bystyre.
Fysikus og dr. Med. Erik Begtrup Holst
Også jeg skal koncentrere mig om at skrive en afhandling. Om den bringer mig på den samme grønne gren som doktor Holst er nok tvivlsomt. Og lige nu, hvor jeg efter Holsts gamle anvisning er gået i frivillig isolation, føles min afhandling heller ikke lige så vigtig som hans…
Tilbage til kirkebogen…
