Maleren og mølleren - hovedpersoner i to vestjyske byer ved forrige århundredeskifte
Som led i Ringkøbing-Skjern Museums igangværende forskningsprojekt ”Købstaden og den nye by” har museumsinspektør Christian Ringskou arbejdet sig igennem foreningsprotokoller, kirkebøger, valgprotokoller og lokalhistorisk litteratur i mængde for at afklare kontakter og forbindelser mellem en gruppe toneangivende borgere i de to byer i tiden omkring 1900.
Resultatet kommer her med et netværksplot, hvor de grønne cirkler er borgere i Ringkøbing, de orange Skjern. Stregerne angiver forbindelse, mens cirklernes størrelse og placering angiver, hvor mange forbindelser, de forskellige personer havde til andre. Netværksgrafen gengives med navnene på de to personer med flest forbindelser i hver sig by.
Download for tydeligere billede
Ringkøbings topscorer er H.H. Vittenkamp Rich. Han var født i Hjerting – Ringkøbings gamle konkurrent som vestkystens udskibningssted – og uddannet i Varde. I 1882 blev han malermester i Ringkøbing. Rich var medlem af håndværkerforeningens bestyrelse i ikke mindre end 40 år, og som formand 1909 til 1931 var han genstand for et vers i en sang isenkræmmer Valdemar Lange forfattede ved foreningens jubilæum i 1911: ”Som Haandværkerstandens Præsident / har nu vi Kæmner Rich. / Som maler før han var bekendt, / nu maler han med Blæk. / Han Vogne smukt staferte, - / han Stuer tapetserte, -/ og Børn han eksporterte, / saa langt som til Shanghai. - / Han ku’ ha’ ble’t vort Ideal, / blot han lod vær’ med hvert Kvartal, / at flaa os for Kommuneskat, / som om han var besat.” – eller i mere ligefremt sprog: I 1908 opgav Rich sit håndværk og virkede herefter som kæmner frem til 1926 (Det er indtil videre ikke lykkedes at afklare historien med de eksporterede børn). Rich nærmest samlede på tillidsposter i politik og foreningsliv: Ved siden af håndværkerforeningen påtog han sig hverv i borgerforening og i industriforening. Han var formand for Teknisk Skole, medlem af byrådet og af ligningskommissionen, og han var med i ledelsen for både Ringkøbing Landbobank og Ringkøbing Sparekasse. Endnu flere af de mange forbindelser, der gør Richs til den største cirkel i netværket, opnåede han imidlertid som en trofast stiller for Venstres liste ved byrådsvalgene gennem årtier.
Malermester og kæmner H.H. Vittenkamp Rich, Ringkøbing
Den største cirkel i Skjerns afsnit af netværksdiagrammet tilhører mølleejer Jens Petersen. Han var søn af mølleren i Albæk sydøst for stationsbyen P. Chr. Pedersen, der i 1883 flyttede sin vindmølle fra den gamle afsides plads til det nye centrum ved banegård og ny by. Da senior døde i 1900 overtog sønnen Jens ikke kun vindmøllen, hvor han installerede dampkraft. Han blev også en central skikkelse i alt det nye i den hastigt voksende by. Jens Petersen var medstifter af og direktør i Skjern Bank, han spillede hovedroller i elværk og mejeri, og han var medlem af sognerådet, en periode dets formand. Men måske vigtigere endnu for Petersens prestige i den nye by var han også centralt placeret i Indre Missions store opblomstring i Skjern fra 1890’erne og frem. Jens Petersen var formand for KFUM, bestyrelsesmedlem i missionshotellet og medlem af missionens lokale ledelse, det såkaldte samfundsråd. I 1923 kom Skjern Bank i store vanskeligheder. I den yderste time stillede 45 personer fra by og land sig imidlertid til rådighed med i alt 250.000 kr. – og det var mange penge dengang. Jens Petersen tegnede sig personligt for det halve, mens de øvrige deltes om den anden halvdel. Jens Petersen var Skjerns matador om hvem det eftersigende blev sagt, at han ikke var for stor til at samle en tændstik op, om han tabte en, men så stor, at han ikke klagede over om han havde tabt flere tusinde kroner ved en kaution.
Ungdomsportræt af mølleejer Jens Petersen, Skjern – en ung mand klar til at erobre den nye by
